Billede

Praktikanter til evaluering og udvikling af den offentlige sektor

Brænder du for at komme til at arbejde med evaluerings- og udviklingsopgaver inden for de velfærdspolitiske områder? Så skal du måske være vores nye kollega. Lige nu søger vi seks praktikanter i København til følgende to kompetencecentre:

  • Beskæftigelse, Integration & Uddannelse
  • Velfærdsudvikling

I begge kompetencecentre arbejder vi med uafhængige analyser, evalueringer, udredninger og rådgivning, som hjælper beslutningstagere til at imødekomme nye udfordringer og udviklingstendenser.

Stillingen
Du vil som praktikant blive tilknyttet et eller flere projektteams, og vi tilstræber, at dine opgaver er varierede igennem forløbet. Dine opgaver som praktikant kan f.eks. være:

  • Researchopgaver og dataindsamling
  • Gennemførelse af kvalitative telefoninterviews
  • Planlægning og bistand i forbindelse med casebesøg, fokusgruppeinterviews mv.
  • Kvalitativ og kvantitativ analyse og afrapportering
  • Deltagelse i teammøder, projektmøder og det generelle daglige arbejde.

Ud fra dine interesser og i samarbejde med din mentor vil du have mulighed for at påvirke, hvilke projekter og opgaver du kommer til at løse i din praktikperiode.

Praktikperioden er fra september 2012 til og med januar 2013 eller efter nærmere aftale. Du vil modtage et mindre månedligt tilskud til din SU gennem praktikperioden. Arbejdstiden er 37 timer/uge.

Din profil
Du læser på overbygningen på en relevant videregående uddannelse. Du har gå-på-mod, stærke analytiske kompetencer og er glad for at skrive. Du trives i et travlt og uformelt miljø og har lyst til at medvirke i analyser, evalueringer og udviklingsprojekter. Endelig er det en fordel, hvis du behersker forskellige former for såvel kvantitative som kvalitative analysemetoder.

Vi tilbyder
Kompetencecentrene er bredt sammensat af konsulenter med kompetencer inden for politologi, økonomi, sociologi, humaniora og antropologi. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø og arbejder altid i teams sammensat af de mest relevante kompetencer.

Du vil blive en del af et stærkt metodisk og fagligt miljø, som vil være med til at styrke din faglige profil. Som praktikant indgår du i et læringsforløb, hvor du løbende tilbydes en række kurser og oplæg. Vi afholder bl.a. kurser i effektevaluering, forandringsteori og diverse softwareprogrammer som f.eks. NVivo og SurveyXact. Vi er markedsførende på evalueringsområdet i Skandinavien og har erfaring fra projekter over hele verden. Vi løser opgaver på højeste politiske og administrative niveau, og mange af vores medarbejdere er anerkendte eksperter på deres respektive områder.

Interesseret
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Andreas Holch på 5161 8039. Alle interesserede inviteres desuden til et orienteringsmøde den 8. marts fra kl. 16-18 i København. Her kan du høre mere om de to kompetencecentre og praktikforløbets indhold. Tilmelding til dette arrangement sker ved at sende en e-mail til Sigrid Maarup Kath på senest den 5. marts (angiv at du gerne vil deltage i orienteringsmødet i København). Nærmere information kan desuden findes på www.ramboll-management.dk/karriere/studerende/praktikant.

Hvis du er klar til at sende din ansøgning, bedes du ansøge online ved at bruge linket nedenfor, hvor du kan oploade ansøgning, cv, karakterudskrift/eksamensbevis mv.

Vi søger også praktikanter til Velfærdsudvikling samt Beskæftigelse, Integration & Uddannelse i Aarhus, og hvis du også ønsker at søge praktikantstillingen hos vores afdelinger her, bedes du søge via linket til din førsteprioritet og udtrykkeligt skrive i din ansøgning, at du ønsker at søge stillingen i både København og Aarhus – du skal ikke oploade din ansøgning via begge links.

Vi ser frem til at høre fra dig senest den 30. marts 2012.

Et konkret eksempel på et aktuelt projekt
På rette vej - i job
Rambøll Management Consulting foretager for tiden en evaluering af et projekt for Arbejdsmarkedsstyrelsen med titlen ”På rette vej - i job”. Evalueringen af projektet er designet som et randomiseret, kontrolleret forsøg (RCT). Indsatsen går ud på at bringe ledige fra matchgruppe 2 tættere på arbejdsmarkedet gennem en tæt opfølgning fra jobcentret med ugentlige samtaler samt brug af virksomhedspraktik.

Rambøll Management Consultings rolle
Rambøll Management Consultings rolle er at dokumentere effekten af indsatsen i forhold til de lediges beskæftigelsessituation. Endvidere undersøger evalueringen, hvordan implementeringen af indsatsen har været på tværs af de forskellige jobcentre, og hvordan den lokale organisering har haft betydning for indsatsens succes. I evalueringen kombineres således kvantitative og kvalitative metoder.

Evalueringen af ”På rette vej – i job” er et eksempel på en typisk opgave, som Rambøll Management Consulting løser. Som praktikant i Velfærdsudvikling eller Beskæftigelse, Integration & Uddannelse vil du blive inddraget i løsningen af lignende evaluerings- og udviklingsopgaver for vores kunder.

Region:
Region Hovedstaden

Jobtype:
Praktik

Arbejdstid:
Heltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
30. marts

Tiltrædelse:
September

Arbejdssted:
Ørestad

Yderligere oplysninger fås hos:
Jacob Andreas Holch
Telefon: +45 5161 8039

Hjemmeside:
http://www.ramboll.com


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i GO.dk.

Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej

Følg os:
Få vores job og nyheder!

Virksomhed

Rambøll

Aktiveret

12. januar 2012

Ansøgningsfrist

30. marts 2012Billede

Opslagstype

  • Praktikplads

Geografi

  • Storkøbenhavn
  • Aarhus området
  • Øresundregionen

Uddannelse

  • Produktion, Logistik & Transport
  • Samfundsvidenskab

Arbejdsområde

  • Internet & Multimedia
  • Kommunikation & Media
  • Naturvidenskab
  • Projektledelse
  • Rådgivning & Support
  • Undervisning
  • Økonomi & Forvaltning

Vores seneste opslag

BilledeSe alle vores opslag

Andre job i samme branche

BilledeSe alle opslag i branchen

Billede
Bedøm os:
Er vi en arbejdsplads for dig?
ja
nej


Følg os:
Få vores job og nyheder!

Virksomheden

Rambøll
Hannemanns Allé 53
2300 København S
Tlf.: 5161 1000